onsdag den 15. august 2018

Dronning i eget liv - betragtning om at være stærk kvinde

Da jeg var 24 år følte jeg, at jeg var ved at vokse fra ønsket om at være den yndige prinsesse til at ville være ”dronning i mit eget liv”.

Præcis de ord formulerede jeg faktisk i mit hoved engang den sommer som 24-årig, hvor jeg poserede som ”skønjomfru i nød” overfor en ridder og en trold til en plakat for et middelaldermarked. Jeg følte at det var ufedt at være det kønne og attråværdige ”objekt”. Jeg ville hellere se mig selv som én der handler, en der er stærk og modig, en der styrer selv!
Jeg kunne ikke finde præcis det rigtige billede, men dette er taget samme dag. Ridderen og jeg er de samme.

Det har så været en ongoing process lige siden – og vi taler om nu på 12. år. Men jeg synes bestemt jeg er kommet langt. Ja, måske endda i mål, hvis ellers jeg havde lavet en definition af hvad ”i mål” så skulle betyde. Faktum er at jeg føler mig som en fuldvoksen kvinde, som ikke længes tilbage til at være 24 år igen. For den usikkerhed, den manglende knowhow, og den måde jeg (ikke) kunne håndtere og rumme mine egne følelser dengang, dét ville jeg nødig have igen! Uanset om jeg så fik et ansigt uden smilerynker i tilgift. 
For slet ikke at tale om at genopleve de tragedier der ramte min familie dengang. Dem er jeg meget lettet over at kunne lægge bag mig. Selvom de oplevelser selvfølgelig har farvet mig som person, så føler jeg heldigvis at det mest er for det bedre. Jeg er blevet dybere og mere empatisk overfor andre fx. Men der vil nok altid være nogle ar, og det er også okay.
Når tilværelsen er mørk, så har man altid to valg: vil jeg sidde og have ondt af mig selv mens jeg skuler til den onde, uretfærdige verden (prinsessen i tårnet), eller vil jeg tage brynje på og handle mig ud af det, skønt det kommer til at gøre ondt og være både hårdt og beskidt?

Den sidste mulighed er den en dronning i eget liv vælger. Både for sin egen og for sine kæres skyld.
Som datter af en mor, der hele livet mere eller mindre forblev i sit prinsessetårn, ulykkelig og ensom, så har det været mig skærende indlysende at det i hvert fald var en dårlig plan! Og som mor har jeg selvfølgelig også motivation i forhold til min datter.
Så tilbage til dronningen: 
foto Olafur Steinar Gestsson
Når jeg i mit virke som sanger har mulighed for at synge soloroller på scene, så er det klart, at de roller jeg nyder mest, er dem hvor jeg får lov at være dronningen eller have nogle af de voksne personlighedstræk, som en dronning står for i min bevidsthed.
Nu har jeg meget apropos lige haft rolledebut i år som Nattens Dronning, og heldigvis blev hun portrætteret som relativt menneskelig, og ikke som den superskurk hun bliver gjort til i nogle instruktørers opsætninger. I vores version (TRYL på Operafestivalen) er hun nok stærk, stolt, skrupelløs og magtsyg, men også stor nok til at indrømme sine fejltagelser.

I forbindelse med OpeRap på Roskilde Festival sang jeg igen Nattens Dronning, men denne gang i en remixet version med beats og rap tilføjet. Her udviklede rapperen Mund de Carlo og jeg et sceneshow hvor vi lod som om vi hadede hinanden pga uvisse omstændigheder, som skulle være gået forud. Præcist hvilke omstændigheder var så op til publikum selv at fylde ind. 
Vi battlede, frontede på hinanden og udtrykte foragt og frustration, som kun to kan, der ikke kan lægge det skete bag sig. Selv da sangen sluttede, holdt vi maskaraden og skred ud af scenen til hver sin side uden at nyde bifaldet. Dét show faldt tilsyneladende i god jord hos både publikum og anmeldere. J Selv synes jeg vi med det sceneshow fik tilføjet både mere opera-drama og mere rap-battle til vores musikhybrid. Her kan du lytte til sangen:
Mund de Carlo og mig ved OpeRap i Tivoli

At få lov at være super bitchy på scenen var jo fedt i sig selv, for det var fedt at få afløb for den mindre ”yndige” del af det at være kvinde. Apropos begrebet bitch, så kan jeg stærkt anbefale denne TED Talk som handler om, hvordan ordet nok i virkeligheden dækker over en masse af de personlighedstræk, man normalt finder positive ved mænd: Viljestærk, dominerende, passioneret, målrettet, selvsikker, ambitiøs, handlekraftig osv. En person der giver zero fucks for andres mening.

Men underligt nok så er det i vores vestlige samfund ikke velset for kvinder at eje disse træk i store mængder. Derfor bruges ordet bitch oftest nedsættende. 
Selvfølgelig kan man også argumentere for at en bitch slet og ret en en kvinde, der er strid mod andre for sin egen vindings skyld... Men det kan vel sommetider være et biprodukt af de førnævnte dyder? 

Men helt ærligt: hvis nogen (mænd som kvinder) skulle foragte mig pga nogen af de førnævnte kvaliteter, så forbeholder jeg mig retten til at være revnende ligeglad. Og det vil jeg også gerne opfordre alle mine medsøstre til at være.
Jeg vil forsøge at lade deres kritik prelle af, så den ikke går ind og stikker til min egen indre kritiker, som alt for ofte har talt med samfundets kvinde-irettesættende tone. Hvis den, min indre kritiker, i disse situationer kan stå som indstøbt i panserglas, så kan verden bare komme an. BAM!
 *synger det høje F og skrider ud af lokalet * 

lørdag den 25. februar 2017

Det er ikke hvor god du ER, men hvor god du vil VÆRE – betragtninger om vejen til succes

Okay, nu vil jeg skynde mig at sige at jeg jo ikke selv er nogen verdensomspændende succes! Dog har jeg indtil videre opnået en pæn håndfuld af de drømme jeg har haft med hensyn til min musik:
Det var fx drømme om ”at komme ind på musikkonservatoriet”, ”at blive solist i opera”, ”at samle et rockband og opføre min egen musik”, ”at lave eksperimenterende teater og crossover med dygtige folk”, ”at kunne leve af at synge” osv. Undervejs har jeg oftere været frustreret end lykkelig, så nogen dans på roser har det selvfølgelig ikke været. Men jeg gav alligevel ikke op.
At dele de overvejelser jeg har haft undervejs føles godt. 
Vi, der er i samme båd, kan jo ligeså godt hjælpe hinanden. Det giver god karma.
Mine 17 råd er:

#1 IKKE AT GIVE OP, BARE FORDI DER ER MODGANG.
Okay, rimeligt basic, men alligevel værd at huske når man møder modstand. Der vil altid være nogen, der ikke synes om det man gør. Det kan man ikke lade sig stoppe af. Jeg har selv fået mange afvisninger og demotiverende kritik med på vejen, men min protest har altid været: ”Jeg skal nok vise dem en skønne dag. Vent og se!” – og så KAN man jo ikke være alle folks kop té.

#2 TRO PÅ AT DET DU IKKE KAN ENDNU; DET KAN DU LÆRE.
Hvis ikke du selv tror på dit projekt, hvordan vil du så overbevise andre? Et gammelt visdomsord siger at ”Hvor der er vilje, er der vej”. Og din vilje til succes er nok den allervigtigste del af dit talent.
Nogle taler om at ”Evnen til at forvalte sit eget talent er det bedste talent man kan have”. Det kunne fx være ikke at stille sig tilfreds med halvdårlige lærere, eller at have energien og modet til selv at opsøge situationer og personer, der ville kunne åbne døre for én.
Jeg selv var HELT klart ikke kommet nogen vegne uden denne vilje. Ja, faktisk var det i teenage-årene det gik op for mig at jeg netop havde en chance på grund af min stærke vilje: Min far, en succesfuld jazzpianist, sagde til mig:

#3 DET ER 10 % TALENT OG 90% ARBEJDE.
Yes, tænkte jeg. Så har jeg alligevel en chance!
Det her gælder dog for alle. For man kommer altså ikke sovende til succes. Sådan er det bare. Så se konstruktivt kritisk på sin egen præstation hver gang. Få øvet dig de obligatoriske 10.000 timer, men stop ikke der. Udvikling er en livslang proces, så det duer ikke at være doven. Du skal være drevet fremad af en indre motivation. Den kan variere meget fra periode til periode, og det er okay.

#4 PAUL ARDEN: IT’S NOT HOW GOOD YOU ARE, IT’S HOW GOOD YOU WANT TO BE
Tillad mig at citere fra en bog som har været en stor inspiration igennem de seneste 4 år: Paul Arden’s bog It’s not how good you are, it’s how good you want to be.

”Nearly all rich and powerful people are not notably talented, educated, charming or good-looking.
They become rich and powerful by wanting to be rich and powerful.
Your vision of where you want to be is the greatest asset you have.
Without having a goal, its difficult to score.”

(Var der nogen der sagde Trump??)

Opslag fra bogens side 12-13



Her kommer et par andre af mine yndlingscitater fra bogen:

#5 ENERGY. - ITS 75% OF THE JOB. If you don’t have it, be nice.

#6 DO NOT SEEK PRAISE, SEEK CRITISISM! 
(du vil jo gerne være bedre end middelmådig, ikke?)

#7 DON’T LOOK FOR THE NEXT OPPORTUNITY. THE ONE YOU HAVE IN YOUR HAND IS THE OPPORTUNITY. We are always waiting for the perfect brief from the perfect client. It almost never happens. Whatever is on your desk right now, that’s the one. Make it the best you possibly can. Successful solutions are often made by people rebelling against bad briefs.

#8 DON’T TAKE NO FOR AN ANSWER

#9 IT’S NOT WHAT YOU KNOW, IT’S WHO YOU KNOW

#10 THE PEROSN WHO DOESN’T MAKE MISTAKES IS UNLIKELY TO MAKE ANYTHING.
Thomas Edison said, “Of all the 200 lightbulbs that didn’t work, every failure told me something that I was able to incorporate into the next attempt.” Failures and false starts are a precondition of success. (stavefejlen i overskriften er med vilje ikke rettet, for bedre at understrege pointen).

Her vil jeg lige indskyde en bemærkning om at den største hæmsko for succes netop skulle være angsten for at fejle: Min lærer Abbie Furmansky i Berlin plejede at sige ”Commit to shit” – altså man skal kaste sig på hovedet ud i det, uden hensyn til om det lyder dårligt eller hvad. For i en læreproces skal man jo turde fejle, så man kan lære af sine fejl.

#11 FAIL AGAIN, FAIL BETTER (Samuel Beckett)

Nå, nok med Paul Ardens bog for nu. Egentlig burde alle bare læse den selv. Her kommer flere af mine egne ”Husk nu at…”

#12 GØR DET I DAG
Ikke flere undskyldninger. Bare gør det du ved, du bør. Skriv den mail, syng den audition, ring til den nøgleperson du ikke tør. Man kan tøve herfra og til dommedag. Det hjælper ikke på noget.
Hvis det kræver research, så på med vanten. Spørg nogen, kig på nettet – så er du i gang. Hvis ikke du kan nosse dig sammen til det, så håber jeg at dem der holder af dig vil sparke dig hårdt i måsen – for din egen skyld altså. Og ellers: Be nice – og accepter at der hvor du er, der bliver du. Måske er det faktisk okay for dig?

#13 KOM UD AF DIN KOMFORTZONE.
Lad os se det i øjnene: Intet interessant eller banebrydende eller ekstraordinært sker indenfor din komfortzone. Pres dig selv derud, hvor du ikke kan bunde, og prøv så hvor langt vingerne bærer.

#14 SUCCES ER NÅR HELD, OPGAVE OG GOD FORBEREDELSE MØDES
Vær velforberedt. Altid. Og opsøg dit held og de opgaver, du godt kunne se dig selv i. Simpelt princip, men hårdt arbejde.
Anekdote: For to uger siden sprang jeg ind og sang en arie for en syg solist ved en sceneprøve på Operaen. Jeg var tilstede fordi jeg arbejder i koret, og vi skulle lave en slowmotion koreografi til den sang der. Da instruktøren så spurgte ud i salen om nogen kunne synge den arie, så meldte jeg mig. For jeg havde nemlig indstuderet det parti på forhånd – både fordi jeg havde lyst til at have netop den rolle på mit repertoire, men også fordi man jo aldrig ved om der bliver brug for nogen, der kan springe ind. Det blev der så! Og jeg kan love for at jeg fik meget ros for min indsats.

#15 NETVÆRK ER GULD.
Som jazzpianisten Thelonious Monk sagde: ”Don’t try to get yourself a job – stay in the business”. Det er dit netværk, der er dine ambassadører ude I verden. De kan give dig det, du ikke kan skabe selv: God omtale. Husk også at give dem god omtale igen. Og husk så at:

#16 TAL DIG SELV OP!
Når du møder en kollega eller bekendt, som spørger til hvordan det går, så fortæl ikke om dine frustrationer og hvor hårdt og uretfærdigt det hele ind imellem føles. Fortæl om de gode ting, om det du brænder for og glæder dig til. Lad som om du er godt på vej til at blive den succes, du gerne vil være. Bonus: du bliver selv i bedre humør J

#17 FIND EN MAKKER
Det kan være ret så ensomt at bygge sin karriere op fra bunden af, derfor kan jeg stærkt anbefale at finde en ”partner in crime”. Gerne en i samme branche, så man kan udveksle erfaringer, men selvfølgelig bør det nok ikke være en direkte konkurrent. Det giver energi at have nogen at sparre med, og så kan man holde hinanden op på at få tingene gjort.
To mennesker har større netværk end én. Måske får din makker ideer på dine vegne, som du ikke selv havde tænkt på? Hjælp din kollega, så hjælper hun måske også dig en dag.

Det var alt hvad jeg lige kunne komme i tanker om.
Held og lykke med det hele. Hvis denne blog var brugbar, så del den med dine venner, og fortæl mig gerne hvilke råd, der var en hjælp for netop dig.


Kærlig hilsen Nina

søndag den 2. oktober 2016

Udlev din indre kunstner! Men husk lige disse råd…

De gode råd står nederst, så de utålmodige kan bare scrolle ned. Men får man læst hele historien, er jeg sikker på der her er noget rigtig mange kan kende sig selv i.

At udleve sin indre kunstner er en udfordring. Og hvad gør man egentlig hvis man endnu ikke ved, hvor ens hjerte præcis vil hen? 
For kort tid siden havde jeg en af mine bedste venner på besøg. Han var frustreret over sit skrivebordsjob og længtes efter at udleve sine kreative sider mere. Så jeg spurgte ham: Hvad har du lyst til?
Okay, han ville egentlig gerne skrive. Skrive om sine seksuelle eskapader og de filosofiske overvejelser der er fulgt i kølvandet på dem. Han ønsker at ændre verden, men var frustreret og opgivende fordi det projekt er så uoverskueligt og svært at lykkes med.

Jeg, der har været tæt inde på livet af ham i de seneste 5-6 år hvor han for alvor har udlevet sig selv og eksperimenteret, jeg opfordrede ham kraftigt til at dele sine erfaringer og tanker med verden. Fordi jeg er overbevist om at det ville have en værdi for mange læsere.

Det er som udgangspunkt rigtig godt at have et ønske om at ændre verden til det bedre. Det er vi mange der har – kunstnere ikke mindst. Man bør bare ikke lade sig slå ud af at verden er så stor! Hvis blot man kan flytte lidt, gøre verden lidt bedre – måske for én person, måske for 7 – så har det en værdi. Bliver det så til 7000 så meget desto bedre! Men fokus må være på emnet, det man brænder for. Sagen er meget vigtigere end graden af succes. Kun tiden kan vise hvad det vil føre med sig.

Man vælger en vej, ikke en destination.

Jeg ved at utroligt mange folk med borgerlige jobs drømmer om at udleve deres kreative evner...
– eller om at lave deres kunst på et højere niveau 
– eller om at få penge for det 
– eller om at leve af kunsten. 
Ja, faktisk kan det være svært at skelne kunstnere fra almindelige borgere hvis man kigger på passionen og det kreative output. For det er jo dybt ur-menneskeligt at ville udtrykke sig, at ville skildre verden for at ændre den, at ville frembringe noget, gøre en forskel.

Siger man ”Jeg er kunstner” så spørger folk altid: ”Kan du så leve af det”? Som om penge er en mere interessant målestok end kvaliteten af ens arbejde! Passion kan slet ikke udmåles i penge. Talent er ikke nødvendigvis proportionel med succes. At få succes med det man laver er en hel kunstart i sig selv. Mere om det i næste blogindlæg.

Så til alle Jer der har en kunstner i maven og brænder for at tegne, synge, skrive, spille, male, komponere:
Gør det! Gør det mere! Og husk så det her:
1)     Hold dig fra at tænke negative tanker som ”øv, jeg får ikke nok anerkendelse. Jeg burde få mere”, eller ”Hvorfor tjener jeg ikke flere penge på det nu”? Vid at de fleste kunstnere enten hutler sig igennem eller har borgerlige jobs ved siden af. Og det er der ingen skam i at have. Selv komponisten Bach havde brød-job som organist i en kirke hele livet.
2)    Lad være med at sammenligne dig selv med andre, særligt med andre med mere succes. Misundelse er en negativ energi, som ikke giver dig noget godt. Smid den væk! Den er kun en klods om benet. Vid at det kun er DIG der kan være den autentiske dig. Og i den forbindelse er alle andre fuldstændigt ligegyldige. Seriøst.
3)    Vær autentisk. Det er den eneste måde at være interessant på. Så vær dig selv i højeste potens. Og hvis det kræver at du tager ud i bjergene for at meditere og finde dig selv først, så GØR det dog. J
4)    Nyd din proces. I stedet for at ærge dig over at du ikke endnu er dér, hvor du gerne vil være, så nyd at du er på vej. Du er på en rejse mod at blive dygtigere, mere autentisk, mere anerkendt. Dit bæger er halvt fyldt allerede. Din passion i sig selv og det den betyder for dig, er vigtigere end graden af ydre anerkendelse.
5)    Alle knokler. Alt hvad der er hårdt eller svært, det er det man lærer mest af. Det er vel en trøst. Og alle der har succes har sgu nok knoklet deres røv af på et tidspunkt – og gør det sikkert stadig.

Sommetider tænker jeg på om min fornemmeste opgave her i livet slet ikke handler om at stå på en scene, men om at inspirere og være katalysator – ja, muse om man vil – for at andre kan lykkes bedre med deres kunst og deres liv? De senere år har jeg oplevet gang på gang at mine råd, opfordringer, ting jeg gør for andre og dertil mit eget skoleeksempel, har fået folk til at blomstre mere. Og det føles ubeskriveligt fantastisk.



Vil du vide mere om mig, så tjek min hjemmeside ud: www.ninaclausen.com

søndag den 28. august 2016

Kulturarven klassisk musik - hvad kan det egentlig?

I mit sidste indlæg skrev jeg om det vigtige i at ryste posen og friske de gamle traditionsrige kunstarter som opera lidt op for at få dem til at være nemmere at relatere sig til for et moderne publikum. Men jeg skrev ikke hvorfor jeg absolut synes det er så vigtigt at bevare og puste nyt liv i de klassiske kunstarter. Det kommer så her:

Efter en veloverstået operafestival og en særdeles vellykket koncert med mix af opera og hiphop må jeg sige at dét øjeblik, hvor jeg virkelig jublede indeni, var da jeg kort efter koncerten begyndte at få de første tilbagemeldinger på, at det unge publikum såvel som det ældre, tog os til sig! Projektet virkede altså efter hensigten. Hurra!

Sagen er at jeg har en stor passion for at dele den del af vores fælles kulturarv der hedder opera og klassisk musik, med alle dem der ikke lige har et forhold til det endnu. Om det så er fordi man ”ikke er fra et hjem med klaver”, ikke føler at man er ”typen, der er til klassisk musik” eller hvordan landet end ligger. At sige at klassisk musik eller fx lyden af et symfoniorkester ikke siger én en dyt giver ingen mening for mig at se, for hvad ville en hollywood-film eller et episk computerspil være uden netop dette på lydsiden?

Billedresultat for swan lake ballet
Klassisk ballet i al sin skønhed: Fra Svanesøen af Tjaikovskij

Men der skal da tænkes nøje over måden musikken serveres på: Måden man får præsenteret en ting på har jo ofte afgørende betydning for om man tager indholdet til sig – eller står af på det. Hvilket der da heldigvis også er mange nye tiltag til rundt om i landet (Copenhagen Opera Festival er et godt eksempel. Levende Musik i Skolen ligeså).

For mig er det vigtigt at så mange som muligt giver denne musik en chance, fordi den er en del af vores fælles Europæiske kulturarv. Da det er kunst, kultur og historie som er med til at fortælle hvem vi er som samfund og som mennesker, er det dermed super vigtigt for vores dannelse af identitet og følelse af tilhørsforhold ikke bare til Danmark men til Europa, ja alle vestlige lande.

Kulturarven er det (værdi)grundlag vores fødder står på når vi skal navigere og leve vores liv i en kaotisk og multikulturel verden. Et sikkert fundament af - forhåbentlig - umistelig identitet. Kort sagt; noget alle har brug for.

Dertil kommer naturligvis også at der i klassisk musik generelt (opera ikke mindst) findes oplagte momenter af storhed, medrivende følelser og stor skønhed. Ja, man kan sige en slags ”massage af følelserne” som kan være rensende og livgivende for den enkelte sjæl. 
Sådanne øjeblikke hvor tiden står stille er noget af det, der gør livet værd at leve.

Stor skønhed og lidt senere stort drama; Svanesøen tema

Vil man have den lange og velformulerede udgave af hvad vores samfund skal bruge kunsten og kunstnerne til, så er det nok en idé at læse Christian Have’s nye bog ”Ansvar eller anarki”. Indrømmet: Jeg har ikke selv læst den (endnu) men jeg har fået adskillige forelæsninger om emnet af Chr. Have i egen person på et kursus for freelance kunstnere på Artlab i 2014. Han siger fx:
”For mig hænger fællesskab og sammenhængskraft og innovation og kreativitet uløseligt sammen med kunst og kultur: Et samfund uden en levende, sund og fælles kultur kan i min optik ganske enkelt ikke hænge sammen som fælles nation. Og et samfund uden en engageret og engagerende kunst mister sin evne til innovation, evolution og udvikling.”

Sådan siger kreativ direktør og indehaver af Have Kommunikation, Christian Have, i sin nye bog ”Ansvar eller anarki”, der diagnosticerer kunstens og kulturens krise og vilkår i det 21. århundrede
.


Til slut kan jeg ikke lade være med at smide Wagner's Valkyrieridt ind. Bare fordi jeg elsker det musik! Dét er virkeligt episk...

søndag den 31. juli 2016

Opera-Hiphop crossover ryster posen

Mit mantra er at fornyelse er livsnødvendig. Og jeg synes i den grad også at det gælder for en smuk og hæderkronet tradition som opera. Hvis den stagnerer og ikke udvikler sig, så bliver den et museum. Selvfølgeligkan kunst fra gamle tider stadig røre, gribe og fascinere os. Men den kunst som har fingeren på pulsen med tidens strømninger har nu alligevel en større appel, efter min mening. Den er lettere at forholde sig til og ofte mere relevant i forhold til tidens problemstillinger. På samme måde som opera i 1700-tallet var mere relevant for 1700-tallets mennesker, er det jo netop dette indbyrdes forhold mellem kunst og publikum som er umuligt at genskabe på et ”museum” af gammel kunst.

Det er ikke for at være respektløs, men jeg synes det er livgivende at ryste posen lidt. Ligesom man indenfor skuespil er begyndt at sætte klassikere op, hvor kønnene har byttet plads. Så får det hele pludseligt en ny vinkel.
(Her er en video af et ældre opera-hiphop crossover nummer, som er ret så vellykket.)

Jeg kan på den baggrund dårligt beskrive hvor stor min entusiasme er vedrørende dette her nye crossover projekt ml opera og hiphop som Michael Bojesen og Copenhagen Opera Festival har sat taget initiativ til. Det er lige præcis den type eksperimenterende og genre-overskridende samarbejde jeg brænder for at lave! Med min dobbelte baggrund som dels uddannet, professionel operasanger, dels som dedikeret improviserende sanger, komponist og bassist i diverse rockbands gennem 20 år, synes jeg selv at jeg er klædt godt på til opgaven med at blande rytmisk og klassisk musik.

Man kan faktisk sige at jeg føler det som min særlige opgave at få de to sider af musikverdenen til at mødes mere og i den forbindelse skabe noget friskt.
At jeg faldt i gryden som barn og faktsik har overtaget denne mission fra min Far, jazzpianist og komponist Thomas Clausen, skal dog ikke være nogen hemmelighed. Hvor mange aftener vi har snakket om det emne, spillet, sunget og eksperimenteret kan jeg ikke opregne. Men mange. Og det har været sjovt!

At blande opera og rap fungerer virkelig godt, og vi har i øvelokalet haft mega optur på over ”hvor svedigt det lyder”. Når enten komponisten og beat-mageren Lawand eller rapperen Zaki spørger mig om ikke jeg lige kan improvisere over det her beat, finde på en overstemme, om vi kan bryde formen op og lave en ny eller lige prøve en idé af - så er jeg totalt klar. Også når det handler om at bryde med hvad man ”bør” eller ”plejer”. Selvom jeg må indrømme at jeg lige skulle synke en gang inden jeg sagde ja til at synge en af de mest ikoniske og elskede tenor-arier der findes; E lucevan le stelle! For det første vil det nok i manges ører lyde underligt med en kvindestemme, der hvor man har Pavarotti i ørerne. For det andet havde jeg aldrig sunget den og havde ingen anelse om den ville ligge godt eller skidt for min stemme.
Men hey? Man må jo prøve det af. Fx kunne Puccini vel have valgt at bruge den melodi til en sopran, hvis han havde syntes. Eller en duet, eller hvad ved jeg. Det tror jeg ikke vi skal være så bange for at tænke. Når alt kommer til alt er musik jo bare musik, sådan at forstå at en god melodi eller brudstykke af melodi som sådan kan tages ud af sin sammenhæng og have en værdi og et liv i sig selv.

Komponisten kunne have valgt at gøre noget andet med den melodi. Det er sådan jeg tænker når jeg selv komponerer. Der er tusind muligheder, og mange kan fungere lige godt. Hvis Mozart havde levet i dag er jeg overbevist om at han ville have boltret sig ubesværet i mange forskellige genrer – ikke kun i klassisk kunstmusik. Jeg tror med glæde han havde lavet crossover og eksperimenteret løs, ligesom han som pianist improviserede over sine egne og andres værker. Jeg tror også at han ville ønske at se fornyelse af sine værker, frem for at se dem på en piedestal på musikkens svar på ”museum”.

Her til sidst en video fra violinist Rune Tonsgård’s debutkoncert fra solistklassen, hvor han netop tør udfordre traditionen ved at Cadenzaen (som traditionelt skulle improviseres af solisten) bliver en folkemusik-crossover med hans gruppe Dreamers Cirkus. Jeg var selv til stede ved den koncert og kan sige at det var helt, helt magisk!


Til slut vil jeg nævne at mit opera-hiphop projekt med Zaki og Lawand kan opleves live d. 4. august kl 20.30-21.30 ved Torvehallerne. Se mere på Operafestivalens hjemmeside.


Mere crossover kan opleves i dukke-operaen STØV, som spiller i dag og i morgen kl 17 på Krudttønden samt næste år på turné.

mandag den 20. juni 2016

Fra Ukendt i Udkants-Danmark til Ansat på Det Kongelige Teater

Der er noget skønt over eventyret om Askepot fordi det handler om en outsider, der kommer ind i varmen. Det eventyr indgyder håb til alle os, der gerne vil ændre vores tilværelse til det bedre, og så har eventyret elementer af at opnå anerkendelse for sit virkelige værd. Hvem vil ikke gerne det?
Billedresultat for cinderella original

På sin vis føler jeg mig let beslægtet med benævnte Askepot; i hvert fald i forhold til at føle mig som en outsider i det danske sangermiljø. Så da jeg for nyligt sang en knaldgod audition for operakoret, skal de efter sigende have kigget på hinanden bagefter og sagt: ”Hvem i alverden er HUN??”
Ligesom Askepot har jeg haft en svær periode hvor jeg var isoleret - geografisk og menneskeligt. Alligevel har jeg som hun formået at holde modet oppe og tro på lykken, fremfor at give op ansigt til ansigt med svære odds. Som jeg plejer at sige:
”Nogen SKAL jo være dem, der lever af det – så det kan jo lige så godt være mig, ikke?”

Lige siden konservatoriet har jeg fokuseret benhårdt på fortsat at dygtiggøre mig. Jeg har omlagt min sangteknik og fået det nye funderet i min krop, så selvom man ikke har hørt ret meget til mig i de seneste par år, så har jeg bestemt ikke ligget stille. Min drøm om en bedre tilværelse, samt ønsket om at sætte min stemme i stand til at arbejde på et højt kunstnerisk niveau – det har drevet mig hver eneste dag. 
Som en flittig lille bi, der møjsommeligt bygger et palads af bivoks. 
(Og det vil jeg nok blive ved med, for man kan altid blive bedre endnu…)

 Billedresultat for cinderella original

Når man sådan har brugt år til at tage tilløb til at erobre (sanger)verdenen, så er det en kæmpe tilfredsstillelse at vinde en konkurrence om en stilling, fair and square. Straks efter at blive budt velkommen af kommende kolleger, at blive lykønsket og rost til skyerne for en ”fantastisk audition” er både lidt surrealistisk, og meget, meget dejligt! Det varmer SÅ meget at være inde i varmen et sted, og først og fremmest ikke at være så alene om alting mere.

Da jeg gik til audition på operakoret i København tænkte jeg: ”Nu gør jeg det bare så godt jeg kan. Om jeg passer til det de søger, det aner jeg ikke. Jeg har ikke meget operakor erfaring, og er ikke en kendt lus på gangene derinde. Der er muligvis de første 5-10 sopraner, der står mere ”lige for” til den stilling… Men pyt med det! Nu giver jeg det et skud, og hvis ikke de tager mig, så er det ikke verdens ende. Jeg skal nok finde min vej. Det stoler jeg på.”

Men så vandt jeg altså.

Da de ringede få timer senere og tilbød mig jobbet blev jeg så paf, at jeg måtte bede korchefen om lige at gentage sætningen. Jeg blev glad, men det tog flere dage før det sank ind hvad det faktisk ville betyde af ændringer i min og min datters tilværelse. Jeg er meget glad og lettet. Fast indtægt er de færreste musikere beskåret, så jeg skal derfor nok have sunget i det kor i mange år, før jeg kommer til at tage det som en selvfølge.

Måske burde jeg ikke være blevet helt så overrasket, for det stemme-arbejde jeg har gjort, ikke mindst de sidste to år under vejledning af Ken Querns, har virkelig rykket. Det tekniske overskud, som jeg kan forstå man var glad for ved min audition, består af ren italiensk Bel Canto af den gamle skole med rødder i lige linje tilbage til Marchesi og Lamperti.

Læs mere om Ken Querns og Bel Canto Vocal Studio: www.belcantovocalstudio.co.uk 

Selvfølgelig var jeg også i god træning: At jeg har sunget solist-auditions og konkurrencer i udlandet i fx Sverige (5), Tyskland (4), England (2), Italien (2), Frankrig (1), Tjekkiet (1) og Slovakiet (2) i de seneste år har givet mig en god træning i bare at gå ind og præstere, uden at bekymre mig for meget om hvad de tænker. 
Jeg går bare ind og gør min ting. 
Jeg ved at jeg har gjort mig umage med mit forarbejde. Det gør jeg altid. 
Og hvis jeg får et nej, så tænker jeg: ”Pyt, de ville hellere have den i blå”. 
Den måde at tænke på kan jeg anbefale J

søndag den 29. maj 2016

Vælg dit selvværd til – igen og igen

Hvis der er én ting man skal besidde for at klare sig - i showbiz i særdeleshed - uden at gå psykisk ned, så er det selvagtelse. 
Her er mine bedste råd til hvordan man skaffer sig den – og beholder den!

Efter at have arbejdet med dette emne i årevis har jeg et par gode sætninger at dele. De blev vendepunkter for mig fordi de ændrede min måde at tænke på. Det ene kom fra min far, det andet fra en pianistcoach, Julian Thurper, som jeg konsulterede pga. præstationsangst. Rådet fra pianisten var:

”Repeat to yourself: Even though I know I’m not good enough (at this), I fully and truly accept myself.”

Det råd hjalp mig til at overvinde min præstationsangst I forhold til auditions, og det har siden været en stor hjælp. At acceptere sig selv som man er, med fejl og mangler og det hele, er dog ikke kun fantastisk i forhold til auditions og lignende. Det kan bruges i alle livets situationer, hvor man er bange for ikke at slå til. Når man accepterer sig selv i indeværende NU, vidende at man er i proces mod at blive bedre til noget, så hjælper det til at slippe angsten og det negative selvbillede. Og hvad holder mennesker mere tilbage end netop angst og et negativt selvbillede?

Det andet citat kom fra min far over telefonen mens jeg var midt i en dyb (parforholds)krise, hvor jeg følte mig så lidt værd at det nærmest gjorde fysisk ondt. Min far sagde noget om at mande sig op fordi:

”Andres respekt for dig starter med din egen selvrespekt.”

Det er måske hårdt at høre når man selv synes, at det er mega synd for én – men det er altså hovedet på sømmet, efter min mening. Og det giver håb! HER er nemlig en måde at handle sig ud af den dårlige situation på. Man kan ikke ændre andre, men man kan ændre sig selv. Man kan faktisk godt ”trække sig selv op ved håret”. I overført betydning, altså.
Vi for en hver pris undgå at falde i offerrollen. Med offerrollen mener jeg et selvbillede der er passivt, opgivende, har lav selvagtelse og ondt af sig selv. Det ændrer ikke situationen til det bedre  at føle sig som offer. Tværtimod gør det jo netop sagen værre: Er du bange for at andre tænker dårligt om dig, så nytter det jo ikke noget at du selv glider ned i den samme negative selvopfattelse, for så giver du dem jo på en måde ret, ikke?
Jeg rettede derfor ryggen – mentalt og fysisk – og droppede at sidde og vente på at noget udefra skulle ændre min situation. Jeg droppede med ét slag at finde mig i mere. Jeg gik i gang med at finde et sted at flytte hen, så jeg bedre kunne holde min selvrespekt oppe indtil krisen fik en afslutning. 

At holde fast på min selvagtelse er nu en løbende proces. Jeg skal stadig minde mig selv om det når tingene er svære. Mine råd til dig næste gang du føler dig vraget, set ned på eller bare dårlig til noget, er derfor:
·         Vælg at skubbe den følelse fra dig. Ja, der ER et valg (man kan i det mindste prøve).
·         Vælg at rette ryggen – både mentalt og fysisk. De to ting påvirker hinanden.
·         Vælg at opføre dig som det elskelige og respektable menneske som du gerne vil opfattes som.

Det føles ganske vist sommetider som at spille skuespil, men det magiske er, at det virker alligevel!
Langsomt, men sikkert bygger man sin indre selvagtelse op på alle de gange skuespillet lykkes og andre ser dig, som du ønsker. For i virkeligheden er din vilje til forandring din virkelige styrke. 
Altså hvis man spørger mig J

Her er en sang om en kvinde, der nægtede at lade sig knække trods voldtægt og ydmygelser (Jeg græder tørre tårer for en ussel hund som dig). Og hun får sin oprejsning til sidst.
Mine venner i Basco spiller Liden Karen helt fænomænalt.