De første sceniske prøver

Jeg løber meget i mine scener! Det er både sjovt og udfordrende. Det at der er knald på i mine scener er ret fedt. Jeg elsker bare at arbejde scenisk!

Jeg løber ikke mindst i 1. akt hvor jeg starter med at synge fra bagscenen og derfra spæner ind over scenen og halvvejs tilbage igen mens jeg synger lange, kraftige toner. Den hyrdedreng jeg spiller, Jano, er så fuld af energi og intention – og det er musikken og orkestret også på dette sted. Jeg ”råber” på Jénufa for at fortælle hende at hendes undervisning har båret frugt og ”jeg” NU netop har knækket læsekoden. Hvilken triumf! Senere hen i 3. akt er det anerledes fatale nyheder jeg skal komme løbende med.

At denne rolle ikke varetages af en egentlig drengesopran på 11-12 år er, at den kræver en voksen stemmes power for at trænge igennem det heftige orkester både på dette sted og i 3. akt. Hold da op hvor er det flot musik!

Scene med Jano i 1. akt er, fortalte instruktørassistent P.J. mig, det eneste lyspunkt af ren glæde i en ellers dramatisk og følelsesmæssigt ret tynget historie.

Her kan man se scenen i en anden version.

Lidt om scenografien: Kulisserne er meget livagtige – også helt tæt på. 

Det skal forestille et bestemt bondehus fra Irland anno 1914. Alt er super detaljeret. Det er næsten som at være i ”Den Gamle By”. Den eneste abstraktion er en stor cirkel på gulvet, som omkranser huset.

Pointen i opsætningen er at konflikter og mennesker ikke er sort/hvide. Der er ikke gode og onde, som sådan. Det er i opsætningen ligesom i virkeligheden:

*Nogle kommer som Laca til at såre andre mere eller mindre med vilje, fordi de selv er blevet såret af dem. 

*Kostelnicka dræber Jénufa’s baby og gør derved det forkerte, men egentlig af de rigtige grunde: Hun vil beskytte Jénufa mod et dårligt liv med en fordrukken mand, sådan en som hun selv har haft. 

*Steva er ikke ond mod Jénufa. Han fatter bare ikke sit ansvar som kommende far og ægtemand, eller formår ikke at leve op til det. 

Det er slet ikke svært at sætte sig ind i disse karakterer for os sangere. 

Jeg tror publikum vil opleve det samme.

Foto af scene i Jyske Opera's opsætning. Bemærk detaljerne.

På 3. dagen ankom den rigtige instruktør Annilese Miskimmon så endelig og skulle se hvad vi havde nået. Vi lavede derfor en gennemspilning af så langt af 1. akt som vi var nået med assistenten. Det gav pludseligt nogle nerver, kunne jeg mærke! Det føltes lidt ”audition” –agtigt at hun skulle sidde der og kigge på noget lidt som om det var færdigt, hvilket det jo slet ikke var!

Heldigvis gik det trods nerver godt med den gennemspilning, og da vi fik noter bagefter roste hun mig og sagde ”Brilliant. Very well done!” - Det var lidt en lettelse ;)

Hun spurgte mig hvor gammel jeg selv forestiller mig at Jano er, hvilket jeg netop havde tænkt at spørge hende om! Selv tænker jeg måske sådan 11-12 år, men Annilese havde lyst til at gøre ham til teenager bl.a. pga. min kropsbygning, så altså lidt ældre.

Instruktøren har valgt at tage udgangspunkt i de enkelte sangeres naturlige fortolkning og fysik, for at få så ægte et udtryk som muligt. Som hun udtrykte det ”This is not a concept show”. 

Det er jo virkelig en gave til os sangere, som jeg ser det: At få lov at være lidt kreative og komme med et bud, og ikke blot være et stykke ”værktøj”. Det er jeg taknemmelig for.

De første dage på Jenufa – musikalsk prøve og et værelse på kvisten

Jeg har virkelig glædet mig! Det er første gang jeg skal synge en rolle på Jyske Opera, så naturligvis har jeg opbygget noget spændthed – på den gode måde. Forud har jeg haft en session med studienleiter Peter Pade for at lære at udtale det tjekkiske sprog, vi skal synge på. 

Det var… en udfordring!

Første rigtige dag på arbejdet starter med en musikalsk prøve på 1. og 2. akt med dirigenten, en pianist og så de andre solister. Det der slår mig er hvor sympatiske og imødekommende alle virker! Sådan er det bestemt ikke altid indenfor denne showbizz-verden, hvor store egoer sommetider kan gøre arbejdet til en hård omgang. Det ved jeg fra min korte karriere allerede.

Det er med slet skjult stolthed at jeg vil røbe, at jeg fik rosende ord fra dirigenten Jaroslav Kyzlink. 

Naturligvis fik jeg også nogle rettelser, som jeg heldigvis ikke fandt svære at efterleve. Det føltes som en god start, må jeg sige.

3 andre solister, som jeg talte med i pausen, kom også med rosende ord om min vokale præstation, ikke mindst for de lange, høje toner og mit crescendo deri. En af dem der roste var Gitta-Maria Sjöberg, som spiller en hovedrolle: Kostelnicka – stedmoderen. Hun har sunget mange år som solist på Det Kongelige i København, så derfor betød det meget for mig at få netop hendes anerkendelse.

Det er virkelig dejligt at de sidste par års intense stemme-arbejde har båret frugt, så jeg nu behersker hvad jeg før havde store udfordringer med, nemlig at sætte stemmen fri i det høje register. Det kan godt være at jeg sammenlignet med nogle kan siges at være en ”Late Bloomer”. Men sent er heldigvis ikke det samme som ”for sent”.

Mennesker modner vel som regel til det bedre (ligesom oste, haha). Livserfaring giver helt klart dybde til fortolkning af både musik og rolle. Men med mine 33 somre er jeg nu stadig solistholdets ”benjamin”.

Værelset (og lidt sang) på kvisten

Mens jeg arbejder her i Århus tilbringer jeg nætterne og aftnerne i et lille lyst lejet kvistværelse i centrum, hvor jeg som en anden Mimí kan skue ud over tagene, mens jeg syr og længes efter ”Rodolfo”...

Cabaret In Rehearsal: How we create a show from scratch!

First of all, I love my colleagues! They are immensely creative, fun to be with, musical, and not the least all around sympathetic people to be around.
We work well together, even when we don't agree:
A critical factor in the success of any project, when working together so closely in a group.

Chemistry between colleagues is important...no, it's crucial!

We had a meeting out in the garden

To create a show from scratch, we use rehearsals to develop our ideas. Finding rehearsal time together means stealing time every now and then.

Just now we've carved out three days in a row for playing, trying out ideas, and strategizing for the future (see picture above). And it is all taking place in Asnæs.
We are fortunate to have a room donated by the local school of music.
Thank you Odsherreds Musikskole!
At night, we convene at my home, taking turns making dinner, and even sometimes sharing a nice bottle of white wine.

The best part of our meet-up, and perhaps the funniest aspect, is the development of our musical and dramatic ideas. On our last meeting, one of the ideas that emerged was to sing a particular unknown and rather difficult Mozart coloratura aria...while in the shower.

We all like to sing in the shower, don't we?

So why not sing an aria in a bikini while being washed by a male butler?

Rehearsing in this costume is fun!

Crazy? Sure! Burlesque? Very! Spectacular? You bet!

"What is the champagne bottle for?," you may ask.
That my friends must remain a secret...for now ;)

We plan to try out a few sketches for a live audience in Copenhagen in November.
Email me if you'd like to be invited for the sneak-peak. ninasveistrup@gmail.com

Trying out new costumes...

Rehearsing the Tchaikowsky

How to perform classical music in a crazy, sexy and funny - but still touching way

In the weekend coming, I’m going to meet up again with my 3 friends and colleagues from Cabaret Fantastique. We are going to try our ideas on the floor, rehearse previous ideas, brainstorm, and have meetings about the practical stuff – like how to fundraise the money we need to make our coming theatre performance really happen.

I can’t tell in details what the show will be about, because that’s still kind of secret… But I can say, that we are using the form, the satire, the erotic atmosphere and the visual output from the old genre known as “cabaret”, and we fill it in with classical, instrumental music and songs, that has a high level of virtuosity.

We feel that the contrasts between these two styles are intriguing and add to each other.

The combination feels fresh and it suits us well: We are highly skilled in each of our crafts (actor, classical violinist, pianist and singer), but we feel that the conformity and stiffness about classical music and acting is bothering us, sometimes.

We like to do something that’s both SERIOUS and FUN - and quite CRAZY too!

The quartet consists of 4 young Danish artists: 
An actor named Frederik Ømann, educated in Århus and now working in various theatres across Denmark. 
A pianist named Janus Araghipour, educated in Poland and Danmark, now studying for a soloist diploma at Syddansk Musikkonservatorium. 
A violinist named Herbert Boersma, educated in the U.S. and in Denmark, soon to finish his soloist diploma at Jyske Musikkonservatorium. 
And of course myself, educated as opera singer in Berlin and DK, soloist diploma in 2012, now singing opera and concerts as a freelancer.

We met during my time in academy of music, and our common passion for the burlesque underground in Copenhagen brought us further more together. We simply couldn’t resist performing small shows and pieces of music at the artistic and sexy parties known as Grotesque Burlesque. Doing that, we had great fun!

This passion for burlesque inspired us to make a whole cabaret of our own.

Here we are at the burlesque party in 2012

Since we decided to make a cabaret, we have been meeting up from time to time, brainstorming and trying ideas out, searching for suited repertoire and so on. 2 times earlier we have met up for 4 days in a row in a place up North where we could explore things deeply without interruptions. Now the 3^rd session is approaching. 

Our concept has changed a lot during these rehearsals and discussions - of course.

So far, we use music as different as Satie, Piazzolla and Mozart combined with absurd humor, dance, French clown mimics, glamour that is falling apart, champagne and more.

I can’t wait to do more of this! I’m sure our show will be full of surprises, be sometimes touching or even magical.

The good news are that Odense Teater’s small stage – U-Teater – is showing interest in making a co-production. That would be truly awesome! 

We hope that this could be the beginning of an adventure, where touring Europe is one of the goals.

We aim to get a young audience to experience the magic of sheer, classical music in an informal and crazy wrapping. Like this we keep a tradition alive, but also renew it.

Stay tuned for more about this project!

Here are some links to related burlesque on Youtube

Copenhagen Grotesque Burlesque party sneak peak (yes, we were there!) 

Excellent Burlesque show making satire on Americans 

 Burlesque stage makeup tutorial https://www.youtube.com/watch?v=EZRKNjDCYqg

Ferie eller ej?

Hvornår kan man som operasanger egentlig tillade sig at holde ferie? 

Sagen er at man ret hurtigt kommer ud af form, og at det tager ca. 3 gange så lang tid at komme op i omdrejninger igen, som man har holdt fri. Uha-uha! 

Så hvis man skal være klar til at præstere lige efter feriens afslutning, så kan det godt være et problem.

Normalt bruger jeg den tommelfingerregel at jeg skal øve mindst en time koncentreret sang om dagen for at holde den muskulære form, der kræves for at synge på mit nuværende niveau. 

Det betyder blandt andet, at det at arbejde fuld tid med et job, fx undervisning, hvor jeg ikke har overskud/tid til at få øvet er en rigtig dårlig ide. 

Men der skal jo kradses penge ind, også i perioder med få musikalske engagementer. Så det er lidt af en balancegang at finde noget arbejde, der ikke udelukker den daglige øvning. Især når jeg også har barn at passe.

Der er faktisk tilmed den sag, at jeg bliver nedtrykt hvis ikke jeg får øvet.

Jeg har simpelthen brug for den tid alene med mig selv, til at lade energi op i og til at bearbejde følelsesmæssigt overtryk. Det er nærmest en slags terapi for sind og for krop.

Dertil giver det mig fred i sindet at arbejde på min drøm. Modsat: når jeg ikke gør, så har jeg en rastløs følelse af at svigte min inderste kerne!

Alt i alt: den bedste ferie for mig, er en ferie, hvor jeg kan få øvet de fleste af dagene og så holde fri og koble af resten af tiden. Det kunne fx være i et sommerhus med venner og familie, hvor strandture og mad på terrassen kan kombineres med 1-2 timers øvning i løbet af dagen. Måske med et par deciderede fridage ind imellem. :-)

foto af min datter på Fanøfærgen

Det er netop sådan en ferie, jeg holder nu på mit elskede Fanø, min slægt's oprindelses-ø.

Med i tasken er derfor: stemmegaffel, noder til forberedelse af min rolle i Jenufa, (som jo starter om få uger), samt vocal score til Bellini: I Puritani, som jeg er ved at indstudere en hovedrolle i. 

Nå, ja; sommerhat og badetøj har jeg selvfølgelig også med...

God ferie, allesammen :-)