søndag den 24. november 2019

Undgå at spilde dit liv - giv drømmene et eftersyn.

Tanker om lykke, FOMO med mere. At du har klikket på dette blogindlæg tyder på at du ligesom jeg har en angst for at spilde din tid her på jorden. Og med god grund. Vi har som bekendt kun et liv så det gælder om at få mest muligt ud af det, ikke? Lad os tale om lykke og drømmene om hvad den kan være.

Fear Of Missing Out  eller populært: FOMO er et udbredt fænomen, og med rette. Men vi bør være selektive med hvad det helt præcist er, der er de ting hver enkelt ikke må gå glip af. For vi KAN ikke gøre alting! Det er fysisk umuligt. Og det skaber kun negative følelser at tænke på alt det vi IKKE gør/oplever/prøver. 
Vi VIL komme til at gå glip af ting. Det er et grundvilkår. 
Men den gode nyhed er, at det ikke betyder vi går glip af lykken.

Relateret billede

Hvad er det vigtigste for dig?
Et eksempel: Blot fordi det for nogen er vildt vigtigt her i livet at få børn, rejse jorden rundt, holde et romantisk bryllup eller tjene en masse penge, bør man altid (før man følger deres eksempel) spørge sig selv om det egentlig er en drøm, der kommer indefra hos én selv, eller om det er en blind og ubevidst jagt på lykke, der manifesterer sig?
Det samme kan selvfølgelig siges om faldskærmsudspring, marathon-løb, køb af hus, valg af prestigefyldte jobs, valg af partner og så videre. Hvis man mærker efter og det ikke føles som et stort "JA TAK" når man tænker på disse ønsker, så er det på tide at give sine drømme et eftersyn. 

Det er alt for nemt bare at tage nogen andres drømme til sig fordi de ser dejlige ud i teorien - eller på folks Instagram-fotos. Men det VIL føre til mindre følelse af lykke og mere FOMO at være ubevidst om sit eget inderste. For selv hvis du virkelig FÅR de ting så mange andre drømmer om, vil de føles hule og tomme for dig fordi det ikke i virkeligheden er det, der gør DIG glad og fyldt med taknemmelighed og følelse af værdi. 

Nøglen er altså et blive bevidst
Og der er man nødt til at blive stille, helt stille, så man kan lytte til sit hjerte.

Billedresultat for heart

For mig er nærvær det, der gør mig lykkelig. 
I al sin enkelhed nærvær. Faktisk tror jeg følelsen af lykke er umulig uden følelsen af samtidig at være nærværende. Ikke noget med ærgelse over ting i fortiden, ikke noget med bekymring over fremtiden. Bare være fri for den slags tyngende tanker og nyde det, der ér i den flygtige tid, der er nuet.

Nærvær kan opnås på mange måder: 
-Til koncerter, scenekunst og generelt bare kunst kan vi være heldige at blive så grebet af kunsten at vi glemmer alt andet end det indeværende NU (god grund til at ønske sig oplevelser fremfor ting til jul).

-Ved at være intenst nærværende med en anden person, en vi holder af - en ven, familiemedlem eller en kæreste. Øjenkontakt er nøgleordet.

-I naturen bliver vi også nemt mere nærværende og det er videnskabeligt bevist at blandt mågeskrig og raslende trækroner vil den kreative hjernehalvdel få lov at dominere over den analytiske - og derved opstår lykkefølelse. Interessant, ikke? Derfor ikke så mærkeligt at de fleste mennesker også finder glæde og nærvær i:

-At være kreative - om det så er som hobbymaler, at klippeklistre med ungerne, eller som professionel kunstner. For mig at se er selve glæden ved aktiviteten langt vigtigere end det produkt der måske, måske ikke kommer ud af anstrengelserne. Så selvom den sang, du er ved at komponere bliver vildt dårlig, så bringer den stadig lykke mens du laver den.

- Alene uden forstyrrelser. Det er også muligt at finde nærvær og glæde alene - det har taget mig personligt mange år at lære. Jeg har været alt for optaget af at andre mennesker skulle være de vigtigste ingredienser i min lykkefølelse. Derfor blev min lykke altid skrøbelig og afhængig, og min angst for at miste den meget tilstede. 
Nogle mediterer - jeg drikker en kop varm kakao siddende på min seng og kigger stille ud af vinduet. Er taknemmelig over at være til, at være rask og førlig, at have en familie og et hjem og alt det andet jeg er heldig med. Det er velsignet.

Billedresultat for hot cocoa

Angsten for døden 
Det er svært at tale om lykke og "angsten for spild af liv" uden at tale om angsten for døden. 
Når jeg tager min egen dødsangst op og vender den i hænderne, så opdager jeg at den i virkeligheden handler mest om angsten for ikke at leve fuldt ud. 
Tænk at gå glip af de vigtigste ting livet tilbyder! 
Tænk at ligge på sit dødsleje i en høj eller måske knap så høj alder og tænke: 
"Hvor dum jeg var, at jeg ikke turde gøre de ting, mit hjerte brændte for!" 
Og så er vi jo lidt tilbage ved Fear Of Missing Out igen.

Siden døden er et grundvilkår gør vi vel bedst i at acceptere den - fremfor at leve i konstant angst for den? Det er vel svært at være lykkelig samtidig med man føler sig angst. 
Selv hvis vi nu forestiller os, at vi har sluttet fred med at vi skal dø, så er der andre former for angst der fylder, som det også kunne være rart at ryste af sig:
Angsten for at fejle. 
Angsten for at såre andre eller selv blive såret. 
Angsten for sygdomme, katastrofer og andre ting, der er udenfor vores direkte kontrol. 
Angsten for at blive afvist.

Hvor ofte holder disse former for angst dig tilbage fra at gøre det, du VIRKELIG ønsker?

For mig er det helt indlysende at sammenlignet med min angst for ikke at få nok ud af livet/ leve trofast mod mit hjerte, så er disse andre former for angst mindre
Derfor gør jeg mig umage med at være modig nok til at leve mit liv sådan som jeg føler det bedst skulle leves. På den måde overkommer jeg både angsten for at dø  (ikke få levet nok) OG de andre angste for ting som i større eller mindre omfang alligevel kan eller vil ske i et liv uanset hvad.
Det er min indsats for at leve med så meget lykke som muligt. 

Her husker vi lige på at man ikke kan rende rundt i konstant lykkerus. Den intense lykke er naturligvis kun forbipasserende og flygtig, men den grundlæggende tilfredshed og følelse af at leve tro mod sig selv er til gengæld en underliggende, stille glæde. Så jeg synes faktisk jeg slår to fluer med ét smæk med min "leve modigt" -strategi.

Billedresultat for memento mori
Memento mori - eller: Få nu noget ud af livet!
Ungdomsforgudelse
Igen og igen bliver jeg mindet om at der findes en udbredt fiksering på ungdom samt en angst for at blive ældre her i vores samfund. Et fænomen som fx fører til at folk ikke vil fortælle (eller lyver) om deres alder, ikke vil fejre deres fødselsdag og bliver generelt nedtrykte når talen falder på det emne. Det er synd!
Hvorfor egentlig være nedtrykt? Det giver da langt bedre mening (læs langt mere lykke) at være taknemmelig for alt det man har (og har oplevet) og så ellers fra i dag begynde at leve mere efter sit hjerte. Ikke? Hvis man altså lige zoomer ud og går et bevidsthedsniveau op.
At have modstand på over det uundgåelige i tidens gang skaber KUN smerte. Og som Eckhart Tolle så rigtigt skriver, så er accept den eneste måde at slippe for smerten. 

At være ung er meget ofte ensbetydende med at være både mere usikker, mere angst og mindre i kontakt med sin kerne og hvad der dybest set gør en mest lykkelig her i livet. Så det at være ung er ikke det, der som sådan gør en lykkelig. At være ung er blot en omstændighed i et menneskes liv. En omstændighed der ikke kan måle sig med personens vilje, mod, drømme og livskraft. Eller mangel på samme.

Desuden er det da immervæk opskriften på at være ulykkelig hvis man hele tiden ærger sig over at være der i livet, hvor man er. Logisk set, altså. Så det er egentlig ret dumt at spilde krudt på, ville jeg sige. Der er jo et liv der skal leves nu og her!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar