Hvis der er én
ting man skal besidde for at klare sig - i showbiz i særdeleshed - uden at gå
psykisk ned, så er det selvagtelse.
Her er mine bedste råd til hvordan man
skaffer sig den – og beholder den!
Efter at have arbejdet
med dette emne i årevis har jeg et par gode sætninger at dele. De blev
vendepunkter for mig fordi de ændrede min måde at tænke på. Det ene kom fra min
far, det andet fra en pianistcoach, Julian Thurper, som jeg konsulterede pga.
præstationsangst. Rådet fra pianisten var:
”Repeat to yourself: Even though I know I’m not good enough (at this), I
fully and truly accept myself.”
Det råd hjalp mig
til at overvinde min præstationsangst I forhold til auditions, og det har siden
været en stor hjælp. At acceptere sig selv som man er, med fejl og mangler og
det hele, er dog ikke kun fantastisk i forhold til auditions og lignende. Det
kan bruges i alle livets situationer, hvor man er bange for ikke at slå til.
Når man accepterer sig selv i indeværende NU, vidende at man er i proces mod at
blive bedre til noget, så hjælper det til at slippe angsten og det negative
selvbillede. Og hvad holder mennesker mere tilbage end netop angst og et
negativt selvbillede?
Det andet citat
kom fra min far over telefonen mens jeg var midt i en dyb (parforholds)krise,
hvor jeg følte mig så lidt værd at det nærmest gjorde fysisk ondt. Min far
sagde noget om at mande sig op fordi:
”Andres respekt for dig
starter med din egen selvrespekt.”
Det er måske hårdt
at høre når man selv synes, at det er mega synd for én – men det er altså
hovedet på sømmet, efter min mening. Og det giver håb! HER er nemlig en måde at
handle sig ud af den dårlige
situation på. Man kan ikke ændre andre, men man kan ændre sig selv. Man kan faktisk
godt ”trække sig selv op ved håret”. I overført betydning, altså.
Vi må for
en hver pris undgå at falde i offerrollen. Med offerrollen mener jeg et
selvbillede der er passivt, opgivende, har lav selvagtelse og ondt af sig selv.
Det ændrer ikke situationen til det bedre at føle sig som offer. Tværtimod gør det jo
netop sagen værre: Er du bange for at andre tænker dårligt om dig, så nytter
det jo ikke noget at du selv glider ned i den samme negative selvopfattelse,
for så giver du dem jo på en måde ret, ikke?
Jeg rettede derfor
ryggen – mentalt og fysisk – og droppede at sidde og vente på at noget udefra
skulle ændre min situation. Jeg droppede med ét slag at finde mig i mere. Jeg
gik i gang med at finde et sted at flytte hen, så jeg bedre kunne holde min
selvrespekt oppe indtil krisen fik en afslutning.
At holde fast på
min selvagtelse er nu en løbende proces. Jeg skal stadig minde mig selv om det
når tingene er svære. Mine råd til dig næste gang du føler dig vraget, set ned
på eller bare dårlig til noget, er derfor:
·
Vælg
at skubbe den følelse fra dig. Ja, der ER et valg (man kan i det mindste prøve).
·
Vælg
at rette ryggen – både mentalt og fysisk. De to ting påvirker hinanden.
·
Vælg at
opføre dig som det elskelige og respektable menneske som du gerne vil opfattes
som.
Det føles ganske
vist sommetider som at spille skuespil, men det magiske er, at det virker
alligevel!
Langsomt, men
sikkert bygger man sin indre selvagtelse op på alle de gange skuespillet lykkes
og andre ser dig, som du ønsker. For i virkeligheden er din vilje til
forandring din virkelige styrke.
Altså hvis man spørger mig J
Her er en sang om
en kvinde, der nægtede at lade sig knække trods voldtægt og ydmygelser (Jeg
græder tørre tårer for en ussel hund som dig). Og hun får sin oprejsning til
sidst.
Mine venner i Basco spiller Liden Karen helt fænomænalt.
