De gode råd står
nederst, så de utålmodige kan bare scrolle ned. Men får man læst hele
historien, er jeg sikker på der her er noget rigtig mange kan kende sig
selv i.
At udleve sin indre kunstner er en
udfordring. Og hvad gør
man egentlig hvis man endnu ikke ved, hvor ens hjerte præcis vil hen?
For kort
tid siden havde jeg en af mine bedste venner på besøg. Han var frustreret over
sit skrivebordsjob og længtes efter at udleve sine kreative sider mere. Så jeg
spurgte ham: Hvad har du lyst til?
Okay, han ville
egentlig gerne skrive. Skrive om sine seksuelle eskapader og de filosofiske
overvejelser der er fulgt i kølvandet på dem. Han ønsker at ændre verden, men
var frustreret og opgivende fordi det projekt er så uoverskueligt og svært at
lykkes med.
Jeg, der har været
tæt inde på livet af ham i de seneste 5-6 år hvor han for alvor har udlevet sig
selv og eksperimenteret, jeg opfordrede ham kraftigt til at dele sine erfaringer og tanker med verden. Fordi
jeg er overbevist om at det ville have en værdi for mange læsere.
Det er som
udgangspunkt rigtig godt at have et ønske om at ændre verden til det bedre. Det
er vi mange der har – kunstnere ikke mindst. Man bør bare ikke lade sig slå ud
af at verden er så stor! Hvis blot man kan flytte lidt, gøre verden lidt bedre – måske for én person, måske
for 7 – så har det en værdi. Bliver det så til 7000 så meget desto bedre! Men
fokus må være på emnet, det man brænder for. Sagen er meget vigtigere end
graden af succes. Kun tiden kan vise hvad det vil føre med sig.
Man vælger en vej,
ikke en destination.
Jeg ved at
utroligt mange folk med borgerlige jobs drømmer om at udleve deres kreative
evner...
– eller om at lave deres kunst på et højere niveau
– eller om at få penge
for det
– eller om at leve af kunsten.
Ja, faktisk kan det være svært at skelne
kunstnere fra almindelige borgere hvis man kigger på passionen og det kreative
output. For det er jo dybt ur-menneskeligt at ville udtrykke sig, at ville
skildre verden for at ændre den, at ville frembringe noget, gøre en forskel.
Siger man ”Jeg er
kunstner” så spørger folk altid: ”Kan du så leve af det”? Som om penge er en mere
interessant målestok end kvaliteten af ens arbejde! Passion kan slet ikke
udmåles i penge. Talent er ikke nødvendigvis proportionel med succes. At få
succes med det man laver er en hel kunstart i sig selv. Mere om det i næste blogindlæg.
Så til alle Jer der har en kunstner i maven
og brænder for at tegne, synge, skrive, spille, male, komponere:
Gør det! Gør det mere! Og husk så det her:
1)
Hold dig fra at tænke negative tanker som ”øv, jeg får ikke nok anerkendelse.
Jeg burde få mere”, eller ”Hvorfor tjener jeg ikke flere penge på det nu”? Vid
at de fleste kunstnere enten hutler sig igennem eller har borgerlige jobs ved
siden af. Og det er der ingen skam i at have. Selv komponisten Bach havde brød-job
som organist i en kirke hele livet.
2)
Lad være med at sammenligne dig selv med
andre, særligt med andre
med mere succes. Misundelse er en negativ energi, som ikke giver dig noget
godt. Smid den væk! Den er kun en klods om benet. Vid at det kun er DIG der kan
være den autentiske dig. Og i den forbindelse er alle andre fuldstændigt
ligegyldige. Seriøst.
3)
Vær autentisk. Det er den eneste måde at være interessant
på. Så vær dig selv i højeste potens. Og hvis det kræver at du tager ud i
bjergene for at meditere og finde dig selv først, så GØR det dog. J
4)
Nyd din proces. I stedet for at ærge dig over at du ikke
endnu er dér, hvor du gerne vil være, så nyd at du er på vej. Du er på en rejse
mod at blive dygtigere, mere autentisk, mere anerkendt. Dit bæger er halvt fyldt allerede. Din passion i sig selv og det
den betyder for dig, er vigtigere end graden af ydre anerkendelse.
5)
Alle knokler. Alt hvad der er hårdt eller svært, det er
det man lærer mest af. Det er vel en trøst. Og alle der har succes har sgu nok
knoklet deres røv af på et tidspunkt – og gør det sikkert stadig.
Sommetider
tænker jeg på om min fornemmeste opgave her i livet slet ikke handler om at stå
på en scene, men om at inspirere og være katalysator – ja, muse om man vil –
for at andre kan lykkes bedre med deres kunst og deres liv? De senere år har
jeg oplevet gang på gang at mine råd, opfordringer, ting jeg gør for andre og dertil
mit eget skoleeksempel, har fået folk til at blomstre mere. Og det føles
ubeskriveligt fantastisk.