De første dage på Jenufa – musikalsk prøve og et værelse på kvisten

Jeg har virkelig glædet mig! Det er første gang jeg skal synge en rolle på Jyske Opera, så naturligvis har jeg opbygget noget spændthed – på den gode måde. Forud har jeg haft en session med studienleiter Peter Pade for at lære at udtale det tjekkiske sprog, vi skal synge på. 

Det var… en udfordring!

Første rigtige dag på arbejdet starter med en musikalsk prøve på 1. og 2. akt med dirigenten, en pianist og så de andre solister. Det der slår mig er hvor sympatiske og imødekommende alle virker! Sådan er det bestemt ikke altid indenfor denne showbizz-verden, hvor store egoer sommetider kan gøre arbejdet til en hård omgang. Det ved jeg fra min korte karriere allerede.

Det er med slet skjult stolthed at jeg vil røbe, at jeg fik rosende ord fra dirigenten Jaroslav Kyzlink. 

Naturligvis fik jeg også nogle rettelser, som jeg heldigvis ikke fandt svære at efterleve. Det føltes som en god start, må jeg sige.

3 andre solister, som jeg talte med i pausen, kom også med rosende ord om min vokale præstation, ikke mindst for de lange, høje toner og mit crescendo deri. En af dem der roste var Gitta-Maria Sjöberg, som spiller en hovedrolle: Kostelnicka – stedmoderen. Hun har sunget mange år som solist på Det Kongelige i København, så derfor betød det meget for mig at få netop hendes anerkendelse.

Det er virkelig dejligt at de sidste par års intense stemme-arbejde har båret frugt, så jeg nu behersker hvad jeg før havde store udfordringer med, nemlig at sætte stemmen fri i det høje register. Det kan godt være at jeg sammenlignet med nogle kan siges at være en ”Late Bloomer”. Men sent er heldigvis ikke det samme som ”for sent”.

Mennesker modner vel som regel til det bedre (ligesom oste, haha). Livserfaring giver helt klart dybde til fortolkning af både musik og rolle. Men med mine 33 somre er jeg nu stadig solistholdets ”benjamin”.

Værelset (og lidt sang) på kvisten

Mens jeg arbejder her i Århus tilbringer jeg nætterne og aftnerne i et lille lyst lejet kvistværelse i centrum, hvor jeg som en anden Mimí kan skue ud over tagene, mens jeg syr og længes efter ”Rodolfo”...