Jeg kan mærke hvor vigtigt det er at være omstillingsparat:
Til de sceniske prøver bliver det man skal gøre mens man er
på scenen – altså regi – hele tiden ændret på. Og man får altid noter med
feedback bagefter prøven. Derfor er det vigtigt at skrive det ned med det
samme, helst i sin node så bevægelser, intention og timing i musikken er til at
huske. Så kan man lige læse ændringerne og alt det man skal huske igennem inden
næste prøve starter. Eller inden man lægger sig til at sove om aftenen, så det
kan lagres. Dårlig hukommelse er simpelthen et no-go i denne branche.
Der har forekommet en del ventetid for mig fordi der er
mange scener jeg slet ikke er med i.
Derfor er en god bog eller noget sytøj en rar ting at have med. Man
venter, men man ved ikke altid hvornår man skal være på igen. Det kommer jo an
på hvor hurtigt de andre bliver færdige. Hvis ikke det fremgår af prøveplanen
hvad tid man kan tænkes at skulle bruges igen, så er man bare stand-by…
Men det er nu heller ikke værst at sidde med 1. parket til
dramaet og de fantastiske hovedrolleindehavere! De både synger eminent og
spiller overraskende godt teater. Hatten af for dem.
Jeg må indrømme at jeg har
grædt snot hver gang jeg har set 2. akt og slutningen på 3. Denne opera er
virkelig en af de mest gribende jeg er stødt på. At få så meget opera hver dag
er for mig et lækkert frynsegode. Jeg elsker bare opera. Jo mere rørende, des
bedre.
Så er der det med tempo. Eller rettere tempi. For det er
ikke altid dirigenten sætter samme tempo an i samme scene. Først pressede
Jaroslav tempoet op, særligt i 3. akt. Det var en udfordring at spytte så meget
tjekkisk tekst ud i et så halsbrækkende hektisk tempo! Men nu er han gået over
i et noget langsommere tempo, efter at orkestret er kommet på. Nu er udfordringen
så at omstille sig mentalt til det nye, også i forhold til timing af bevægelser.
Generalprøven er allerede om en uge, så vi må hellere se at
få styr på de små usikkerheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar